Gælder indtil 19/3 2017

Spar 20% på FDM medlemskab

Kampagnepris lige nu 512 kr. Normalpris 640 kr.

Volvo V90 CC - forhøjet køreglæde

Volvo V90 Cross Country. Foto: Volvo

Præcis 20 år efter, at Volvo viste sin første stationcar med firehjulstræk og øget frihøjde, er fjerde generation klar i form af V90 Cross Country.

V90 Cross Country er en forhøjet udgave af den nye stationcar fra Volvo’s 90-serie. Denne udgave har altid firehjulstræk. Undervognen er hævet hele seks cm, hvilket giver en usædvanlig stor frihøjde på 21 cm. Foto: VolvoMotor mener: Volvo V90 Cross Country skiller sig markant ud fra konkurrenterne ved at være løftet hele seks cm. Den enorme frihøjde giver mini-offroaderen både forbløffende gode køreegenskaber og et markant ændret udtryk.

Volvo er fader til denne biltype, hvor en almindelig stationcar iklædes beskyttelsespaneler, en forhøjet undervogn og naturligvis firehjulstræk. Første version dukkede op i 1997 som en V70 Cross Country, og siden har to generationer af Volvo XC70 fungeret som Volvos lette firehjulstrækker – placeret lige under den store XC90.

Med overgang til 90-betegnelsen for alle Volvos store modeller måtte fabrikken gå tilbage til det oprindelige efternavn, og V90 blev derfor til V90 Cross Country i denne grove udførelse.

Hævet hele seks cm

V90 Cross Country byder på god kabineplads. Bagagerummet er dog mindsket en smule i forhold til forgængeren og rummer nu „kun” 560 liter.Flere konkurrenter forsøger at bygge biler, der skal tage kampen op mod Volvos grovkornede stationcars. Men i de fleste tilfælde har man primært monteret plastpaneler rundt om bilen og hævet den et par cm.

Den opskrift følger Volvo ikke, og i stedet har man bygget en bil, der er markant forandret i forhold til den almindelige V90. Undervognen er forstærket og hævet med hele seks cm, og det giver en sjælden set frihøjde på 21 cm – kun et par cm mindre end i den store XC90.

LÆS OGSÅ: Volvo er ikke alene om at lave seje offroadudgaver. Se Audi A4 Allroad Quattro

I grundudgaverne er det almindelige skruefjedre fortil og en tværliggende bladfjeder bag, der bærer bilen, men man kan tilkøbe en luftundervogn bagtil, så bilen hele tiden holder den rette højde uanset belastning. Hører man til dem, der gerne vil udnytte muligheden for at kunne trække de maksimale 2.500 kg, vil det være et godt valg.

Dieselmotor og automatgear

Instrumentbordet er helt magen til det i Volvo V90 og byder bl.a. på en stor trykskærm i midten. På nær billigste udgave er automatgear standard.Alle udgaver af V90 Cross Country er udstyret med et avanceret firehjulstræk, der via en elektronisk styret mellemkobling kan fordele trækkraften mellem for- og baghjul efter behov. Grundmodellen har en manuel sekstrins gearkasse, mens de øvrige udgaver er udstyret med et glimrende ottetrins automatgear.

På motorsiden er der som altid hos Volvo tale om samme firecylindrede tolitersmotor, der fås i versioner med både benzin- og dieseldrift og med varierende ydelser. I Danmark er det traditionelt dieseludgaverne, der er mest interessante, og her vil D5 med automatgear være det ideelle valg. Den må trække 2.500 kg.

LÆS OGSÅ: Test af firehjulstrækkeren Opel Insignia Country Tourer

Den udgave fås som enten Cross Country Plus eller Pro. Sidstnævnte koster 900.000 kr. og byder på stort set alt i udstyr, og må siges at være et ret godt køb for dem, der råder over et tilsvarende bilbudget.

Komfortabel på landevej

Første udgave af Volvo V70 Cross Country kom på markedet i 1997 og blev efterfølgende afløst af de to generationer XC70. V90 Cross Country er således fjerde generation af denne biltype fra Volvo.Vi har prøvet V90 Cross Country på svenske veje og kan melde tilbage om en overraskende komfort-orienteret kørsel. Undervognen er blød og eftergivende, og selv på ujævne svenske vinterveje glider bilen afsted uden generende opstød.

Alligevel opleves bilen ikke for blød, når man kører hurtigt gennem sving og kurver, og vi er faktisk af den opfattelse, at V90 Cross Country er bedre afstemt end den traditionelle V90’er.

LÆS OGSÅ: Motors test af BMW X4

Motorteknisk er D5 at foretrække, da den er udstyret med en særlig turbolader, der sættes lynhurtigt i gang af en indbygget beholder med trykluft. Det sikrer hurtige accelerationer ved lave hastigheder, og merprisen i forhold til D4 er beskedne 25.000 kr. Bilen fås også i to benzinudgaver, men vi vurderer, at de kun er interessante for et begrænset publikum.

Alle udgaver af V90 Cross Country har som standard Volvos store sikkerhedspakke med adaptiv fartpilot og en nødbremse, der kan bremse op for både biler, fodgængere og store dyr som en elg.

 

Volvo V90 Cross Country D4 AWD man.

Cylindre4
Motorvolumen, ccm1.969
Ventiler16
Hk v. omdr.190 – 4.250
Nm v. omdr.400 – 1.750
Længde-bredde-højde, cm494 – 188 – 154
Akselafstand, cm294,1
0-100 km/t, sek.8,8
Topfart, km/t210
Forbrug, km/l19,6 km/l. 134 g/km (CO2)
Pris, kr.696.770

Volvo V90 Cross Country D4 AWD aut.

Cylindre4
Motorvolumen, ccm1.969
Ventiler16
Hk v. omdr.190 – 4.250
Nm v. omdr.400 – 1.750
Længde-bredde-højde, cm494 – 188 – 154
Akselafstand, cm294,1
0-100 km/t, sek.8,8
Topfart, km/t210
Forbrug, km/l19,2 km/l 138 g/km (CO2)
Pris, kr.741.770

Volvo V90 Cross Country D5 AWD aut.

Cylindre4
Motorvolumen, ccm1.969
Ventiler16
Hk v. omdr.235 – 4.000
Nm v. omdr.480 – 1.750
Længde-bredde-højde, cm494 – 188 – 154
Akselafstand, cm294,1
0-100 km/t, sek.7,5
Topfart, km/t230
Forbrug, km/l18,9 km/l. 139 g/km (CO2)
Pris, kr.831.770 kr. (Cross Country Plus)

Volvo V90 Cross Country T5 AWD aut.

Cylindre4
Motorvolumen, ccm1.969
Ventiler16
Hk v. omdr.254 – 5.500
Nm v. omdr.350 – 1.500
Længde-bredde-højde, cm494 – 188 – 154
Akselafstand, cm294,1
0-100 km/t, sek.7,4
Topfart, km/t230
Forbrug, km/l13,5 km/l 169 g/km (CO2)
Pris, kr.771.770

Volvo V90 Cross Country T6 AWD aut.

Cylindre4
Motorvolumen, ccm1.969
Ventiler16
Hk v. omdr.320 – 5.700
Nm v. omdr.400 – 2.200
Længde-bredde-højde, cm494 – 188 – 154
Akselafstand, cm294,1
0-100 km/t, sek.6,3
Topfart, km/t230
Forbrug, km/l13,0 km/l. 176 g/km (CO2)
Pris, kr.936.770 kr. (Cross Country Plus)

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr