Bliv medlem af FDM i dag

- og få en masse fordele til dig og din bil
Bliv medlem

Kia Stinger - lækkerier fra en svunden tid

Kia Stinger. Foto: Kia

Kia vil være med i toppen af poppen, og det skal den nye Stinger bane vej for. Baghjulstræk, store motorer, lækkert design og masser af udstyr er midlet.

Bagenden er præget af store LED-baglygter, store udstødningsrør og den integrerede bagrude i bagklappen. Foto: KiaMotor mener: Kia mener det alvorligt, når de siger, at de vil være med der, hvor man køber biler med hjertet. Stinger vil bringe dem tættere på det mål, selvom den på mange måder peger mere bagud end fremad.

Efter en lang årrække med fokus på fornuftige „folkebiler” som Picanto, Rio og ikke mindst Ceed er tiden kommet til et kvantespring for koreanske Kia. Ambitionerne fejler intet, og med et hold bestående af nogle af de bedste designere, teknikere og øvrige eksperter – alle hentet fra de store europæiske konkurrenter – er rammerne på plads for at bringe Kia tættere på de store europæiske bilmærker, når det handler om design og prestige.

Motoren ligger på langs og trækker som udgangspunkt på baghjulene. Topudgaverne har dog firehjulstræk som standard.Det er i dette lys, at man skal se Stinger, der er en helt ny bilmodel, der skal løfte mærkets image betydeligt. Midlet er et friskt design, lækker indretning og masser af udstyr, samt klassisk teknik som store, langsliggende motorer, der er koblet til baghjulstræk.

SE OGSÅ: FDMs bilguide med de aktuelle biler på markedet

Kia Stinger er på denne måde en „god, gammeldags bil”, der repræsenterer alt andet end det snusfornuftige, vi hidtil har set fra Kia.

Interiøret er flot, og den korte gearstang styrer det velfungerende ottetrins automatgear.Motor har allerede prøvekørt den nye Stinger i topudgaven med V6-motor, ottetrins automatgear og firehjulstræk, og indtrykket er meget oplivende. Der er ingen tvivl om, at alle sejl er sat til, og både motor, gearkasse, styretøj og bremser føles særdeles involverende. Kia Stinger er ganske enkelt sjov at køre.

Politisk ukorrekt – med vilje

Bagagerummet rummer 406 liter og er tilgængeligt via en stor tophængslet bagklap.Til gengæld er bilen renset for alt, hvad der kunne pege fremad i en verden, hvor der er fokus på brændstofforbrug, forurening og alternative drivmidler. Tværtimod har Kia gjort en dyd ud af at gøre sig fri af sådanne ideer.

Mens de tyske mærker f.eks. har valgt at begrænse topfarten i sine biler til 250 km/t., har Kia givet Stinger lov til at køre linen ud. Vi møder således først grænsen, når speedometeret står på 270. Sammen med en acceleration fra 0 til 100 km/t. på bare 4,9 sekunder er det svært at blive andet end begejstret, når man kører bilen på de tyske motorveje.

LÆS OGSÅ: Motors test af Toyota GT86, der giver ægte køreglæde

Kia Stinger er en helt ny model, der bedst kan betegnes som en moderne Gran Turismo. Den har fire sidedøre og en stor bagklap. Designet er spændende og meget atypisk for Kia.Man kunne frygte, at Stinger ikke kunne klare den opgave, men det kan den på overbevisende vis. Hemmeligheden er en opsætning af bilen, der indstiller sig efter behovet.

Motor, gearkasse, affjedring, styretøj samt selve lyden i kabinen trimmes fra en lille knap mellem sæderne, og orker man ikke det, kan man indstille knappen på Smart, så klarer bilen selv det hele. Der er mærkbare forskelle mellem den komfortable og den sportslige indstilling, og på den måde føles Stinger som flere biler i en.

Kia Stinger skal ses som et rullende udstillingsvindue for Kias formåen. Koreanerne har også biler, der peger fremad mod en grøn verden, og her har mærket vist store fremskridt. Men lige præcis Stinger er undtagelsen, der alene fokuserer på køreglæde og klassisk teknik, og det gør den på fremragende vis.

Det siger sig selv, at denne slags biler ikke har en gylden fremtid. Men for dem, der tør og vil, venter der en sjov bil med et lækkert design.

Kia Stinger 2.2 CRDI RWD

Cylindre4
Motorvolumen, ccm2.199
Ventiler16
Hk v. omdr.200 – 3.800
Nm v. omdr.440 – 1.750
Længde-bredde-højde, cm483 – 187 – 140
Akselafstand, cm290,5
0-100 km/t, sek.7,6
Topfart, km/t225
Forbrug, km/l17,9
Pris, kr.678.879

Kia Stinger 2.2 CRDI 4WD

Cylindre4
Motorvolumen, ccm2.199
Ventiler16
Hk v. omdr.200 – 3.800
Nm v. omdr.440 – 1.750
Længde-bredde-højde, cm483 – 187 – 140
Akselafstand, cm290,5
0-100 km/t, sek.7,6
Topfart, km/t225
Forbrug, km/l15,6
Pris, kr.703.879

Kia Stinger 2.0 T-GDI RWD

Cylindre4
Motorvolumen, ccm1.998
Ventiler16
Hk v. omdr.255 – 6.200
Nm v. omdr.353 – 1.400
Længde-bredde-højde, cm483 – 187 – 140
Akselafstand, cm290,5
0-100 km/t, sek.6,0
Topfart, km/t232
Forbrug, km/l12,0
Pris, kr.653.879

Kia Stinger 3.3 T-GDI 4WD

Cylindre6
Motorvolumen, ccm3.342
Ventiler24
Hk v. omdr.370 – 6.000
Nm v. omdr.510 – 1.300
Længde-bredde-højde, cm483 – 187 – 140
Akselafstand, cm290,5
0-100 km/t, sek.4,9
Topfart, km/t270
Forbrug, km/l9,4
Pris, kr.853.879

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen