Bliv medlem af FDM i dag

- og få en masse fordele til dig og din bil
Bliv medlem

BMW 5 Touring - bagenden er det store fortrin

BMW 5-serie touring. Foto: BMW

Stationcar-versionen af BMW 5-serie er klar, og det sker med dyder, der trumfer sedanen på mere end bagagerumsplads. Ulemper er der stort set ikke, men goderne koster 50.000 kr. ekstra.

Bagagerummet er dybt og rummeligt og i øvrigt med særdeles flot finish. Bagsædets ryglæn er praktisk delt 40:20:40. Foto: BMWMotor mener: 5-serie Touring er en yderst gennemført stationcar med ekstra god bagsædeplads ift. sedanen. Det udvidede gulv bliver ikke helt plant, men næsten alle stationcar-funktionerne er standard. Det er alle sikkerhedssystemer desværre ikke.

Det kan godt være, at BMW stadig mest forbindes med sine klassiske sedaner med sportsligt tilsnit. Men når det gælder 5-serien, har mærket faktisk øvet sig i 27 år på at bygge en perfekt stationcar, og i Danmark foretrækker 60 procent af kunderne denne udgave.

Stationcar-udgaven af syvende generation, kaldet G31, nærmer sig nytte-Nirvana. Alt er godt om end ganske forudsigeligt. 5-serie Touring har taget alle dyderne med fra sedanen og tillagt sig bedre plads og anvendelighed.

LÆS OGSÅ: Kia Optima stc - stationcar med pladsgaranti

Under gulvet er to rum. Det forreste er til dækkit og diverse: det bageste har faste pladser til sikkerhedsnet og bagagedækken.Bagagerummet er med 570 liter 40 liter større end i sedanen og 50 liter større end i forrige generation. Rummet er både blevet længere og bredere bagtil.

Bilens lavere vægt (op til 100 kg) giver luft til markant større lasteevne, 120 kg ekstra. Påhængsvægten er 2.000 kg i alle versioner.

Praktisk i hverdagen

Den fikse, oplukkelige bagrude, som BMW nu nærmest er ene om, er standard og gør det lettere at få ting ind og ud af et fyldt bagagerum. Eller hvis bilen er parkeret, så bagklappen er vanskelig at åbne.

Ved bagsædet er der ekstra god loftshøjde, og sædehynden er dybere og ryglænet højere end i sedanen.Hattehylden glider elektrisk væk og tilbage på plads, og bagklappen har elåbning - begge dele som standard. Unik for Touring-modellen er desuden mulighed for panoramaglastag.

Bagsæderne kan foldes frem med tryk på en knap i bagagerummet, men det udvidede gulv bliver desværre ikke helt plant. Bagsædets ryglæn er delt på den optimale måde: 40:20:40.

LÆS OGSÅ: Motors grupeptest af luksusfirmabiler - Alfa Romeo Giulia, Audi A4, Jaguar XE og Mercedes C-klasse

Hattehylde og sikkerhedsnet kan hver for sig tages af og placeres fastlåst i et rum under gulvet. Smart.

Touring-modellen er desuden mulighed for panoramaglastag. Sort tagræling er standard.

Fornem plads bagi

Stort panoramaglastag kan tilkøbes til stationcaren.Det praktiske fortsætter ind på bagsædet. For større personer er det mærkbart bedre end i sedanen – ikke blot er loftshøjden større, sædehynden er dybere og ryglænet højere.

5-serien er en yderst tyst bil, og på forsædet er der ikke hørbar forskel på sedan og stationcar, selv ved høj fart. Ved bagsædet er der nok en anelse mere baggrundsstøj i stationcaren, uden at det generer overhovedet.

LÆS OGSÅ: Duellen mellem Ford Mondeo og VW Passat

Køreegenskaberne er fuldstændig som i sedanen. Den lidt større vægt bagest kompenseres så rigeligt af luftaffjedring, der er standard på stationcaren.

Sofistikeret nødbremse koster ekstra

5-serie Touring har en ret skrå bagrude, men rummeligheden er god alligevel. Baglygterne ligner umiddelbart sedanens, men er helt forskellige.Udstyret, inkl. sikkerhedsudstyret, er ellers ens på sedan og stationcar. Det betyder bl.a., at nødbremse virkende op til 80 km/t. følger med, mens en mere sofistikeret nødbremse samt øvrigt avanceret sikkerhedsudstyr beklageligvis er ekstraudstyr.

Firehjulstræk er en mulighed på flere varianter, men BMW vil ikke tilbyde en løftet crossover-version i stil med den, alle de nære konkurrenter, Audi, Mercedes-Benz og Volvo, tilbyder. Markedet er for lille, mener BMW.

Der kommer heller ingen hybridudgaver af stationcaren. Det kan ikke svare sig at udvikle den variant. BMW benytter benzin-hybrid, bl.a. i 530e sedan, men i modsætning til sedanen, der sælges i stort tal i benzinlande som USA og Kina, er stationcaren en næsten ren europæisk affære.

Mérprisen for stationcar er 50.000 kr., så 520d aut. Touring koster 661.000 kr. Beskatningsværdien er 541.000 kr. Leasingprisen for samme model er 6.000 kr./md. med førstegangsydelse på 50.000 kr. (24 mdr.).

SE OGSÅ: Giv plads! 5-serie Touring

 

BMW 5-serie Touring 520d

Cylindre4
Motorvolumen, ccm1.995
Ventiler16
Hk v. omdr.190 – 4.000
Nm v. omdr.400 – 1.750
Længde-bredde-højde, cm494 – 187 – 150
Akselafstand, cm298
0-100 km/t, sek.8,0
Topfart, km/t230
Forbrug, km/l22,2 km/l 119 g/km (CO2)
Pris, kr.660.880

BMW 5-serie Touring 530d aut.

Cylindre6
Motorvolumen, ccm2.993
Ventiler24
Hk v. omdr.265 – 4.000
Nm v. omdr.620 – 2.000
Længde-bredde-højde, cm494 – 187 – 150
Akselafstand, cm298
0-100 km/t, sek.9,0
Topfart, km/t250
Forbrug, km/l21,3 km/l. 124 g/km (CO2)
Pris, kr.807.180

BMW 5-serie Touring 530i aut.

Cylindre4
Motorvolumen, ccm1.998
Ventiler16
Hk v. omdr.252 – 5.200
Nm v. omdr.350 – 1.450
Længde-bredde-højde, cm494 – 187 – 150
Akselafstand, cm298
0-100 km/t, sek.6,5
Topfart, km/t250
Forbrug, km/l17,2 km/l. 133 g/km (CO2)
Pris, kr.759.080

BMW 5-serie Touring xDrive 540i aut.

Cylindre6
Motorvolumen, ccm2.998
Ventiler24
Hk v. omdr.340 – 5.500
Nm v. omdr.450 – 1.380
Længde-bredde-højde, cm494 – 187 – 150
Akselafstand, cm298
0-100 km/t, sek.5,1
Topfart, km/t250
Forbrug, km/l13,7 km/l. 167 g/km (CO2)
Pris, kr.1063.580

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

2 kommentarer

  Opret ny kommentar
Rediger
 |  Skrevet af: Torben Arent
Quoting: Frederik Tholstrup
#2Du har helt ret. Det var desværre beskatningsværdierne, der havde sneget sig ind i stedet for den vejledende listepris. Beskatningsværdien kan for de fleste være god at kende, men det er jo noget helt andet.

Torben Arent,
journalist,
Motor
Rediger
 |  Skrevet af: Frederik Tholstrup
#1Undrer mig over hvor FDM har priserne for den nye BMW 5-serie Touring fra.

Som eksempel:

520D aut.: kr. 544.890 (FDM) vs. 657.000 (BMW kontantpris marts 2017)).

530D aut.: kr. 656.010 (FDM) vs. 803.300 (BMW kontantpris marts 2017).

Er med på at FDM medlemsskab indebærer visse rabatfordele, men ligefrem i størrelsesordenen 100.000-150.000? Som læser lyder det jo unægtelig som attraktive priser.

Spørgsmålet er om en BMW-forhandler er enig med FDM.



Med venlig hilsen



Frederik Tholstrup

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen