Bliv medlem af FDM i dag

- og få en masse fordele til dig og din bil
Bliv medlem

Hvor meget koster det første kørekort?

Husk alle udgifterne til dit første kørekort. Foto: Arkiv

Hvor meget koster det at tage et kørekort? De såkaldte lovpakker hos køreskolerne indeholder kun en del af de udgifter, der er forbundet med kørekortet. Hent også FDMs tjekliste til kørekort.

Mange køreskoler tilbyder i dag en såkaldt lovpakke. Men udover lovpakken kan der ofte være flere tusind kroner i ekstraudgifter.

En lovpakke

En lovpakke består hos mange køreskoler af lovens minimumskrav til teori- og køreundervisning:

  • 29 lektioner teori
  • 4 intro-lektioner på lukket bane
  • 16 lektioner på de almindelige veje med en kørelærer ved din side
  • 4 lektioner på køreteknisk anlæg (glatbane)

DOWNLOAD: Hold styr på udgifter og krav til det første kørekort

Udgifter udover lovpakken

Ofte er der dog en del andre udgifter forbundet med kørekortet, som ikke er omfattet af køreskolernes lovpakker og som i sidste ende kan betyde, at dit budget ser væsentligt anderledes ud. Det er de færreste, der kan klare sig med lovpakkens antal køretimer. Ligesom det ikke er sikkert, at du består dine prøver første gang.

Du bør derfor undersøge om følgende udgifter er med i lovpakken:

  • Teoribog og CD
  • Teoriprøve og hvad koster en eventuel ny prøve
  • Obligatorisk førstehjælpskursus
  • Lægeattest
  • Ekstra kørelektioner
  • Køreprøve og hvad koster en eventuel ny prøve
  • Berammelsesgebyr (bestilling af køreprøve)
  • Kørelektioner i forbindelse med selve køreprøven

Undersøg grundigt hvilke kørekorttilbud der er på markedet og vurder dem i forhold til hinanden. Kig på kørelærernes hjemmesider og spørg efter erfaringer i din omgangskreds.

SE OGSÅ: Førstehjælpskursus med FDM medlemsrabat

Vær særligt opmærksom på

Et kørekort koster nemt 10.000 kr. eller mere, så vær sikker på, at pengene er godt givet ud. Når du skal i gang med dit første kørekort, bør du være særligt opmærksom på:

  • Når du sammenligner priser, så husk at få alle udgifter med
  • Pas på med forudbetaling for kørekortet. Går kørelæreren konkurs, kan dine penge være spildt
  • Undersøg om du kan skifte køreskole undervejs, og hvad der sker med eventuelt indbetalte penge
  • Undersøg køreskolen for klagesager på Ankenævn for Køreundervisning
  • Tjek andres erfaringer med køreskolen
  • Der kan være ventetid hos borgerservice, politi eller embedslæge, hvis du skal have en særlig godkendelse i forbindelse med lægeerklæringen grundet fx sygdom eller handicap
  • Vær opmærksom på tidsfrister for undervisning og prøver, hvis du pludselig må holde pause eller bliver forsinket undervejs
  • Hold styr på din lektionsplan. En mangelfuld lektionsplan kan både betyde bøde og at du ikke kan komme til køreprøve

LÆS MERE: Dette siger loven om det første kørekort

FDM anbefaler også:

 

Få medlemsrabat på kørekortet med FDM 

Hent tjekliste til kørekort

 

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen