Medlemskab + vejhjælp og førstehjælpstaske

Få tryghed på vejen med FDM vejhjælp til en fordelagtig medlemspris

TPMS - automatisk dæktrykmåling

Automatisk dæktryksmåling obligatorisk fra november 2014

Alle fabriksnye personbiler skal være udstyret med det automatiske dæktryk overvågningssystem TPMS (Tire Pressure Monitoring System). Det er et automatisk overvågningssystem, som holder øje med dæktrykket på alle fire hjul.

Siden november 2014 skal alle fabriksnye personbiler, der sælges i EU (Sverige undtaget), være udstyret med det automatiske dæktryk overvågningssystem - TPMS. Der er ikke et krav om, at TPMS skal eftermonteres på ældre biler.

Krav til TPMS 

Der findes forskellige typer af TPMS, men de overordnede krav til systemet er det samme. Hvis der sker et tryktab på over 20 pct. eller ved et tryk under 1,5 Bar, skal det registreres som en dæktrykfejl inden for max. 10 minutter.

LÆS OGSÅ: Har du styr på dæktrykket

SE FDMs video om TPMS

 

 

Måling via ABS sensor (indirekte)

Der findes et indirekte TPMS, som ved hjælp af bilens ABS sensor eller anden lignende sensor måler hastigheden på hjulene.

Fordele:

  • Ingen ekstra omkostninger ved skift mellem sommerdæk til vinterdæk
  • Ikke risiko for skader på sensor ved dækskift

Ulemper:

  • Kan ikke måle det konkrete dæktryk og temperatur
  • Tænder kun advarselslampe, viser ingen dæktrykmåling
  • Kan ikke bruges på Runflat dæk
  • Kun mulig at måle under kørsel

Måling via sensor i hjulene (direkte)

Det andet TPMS er et direkte system, hvor der er monteret trådløst batteridrevet sensorer i hjulene, normalt i forbindelse med dækventilen. Sensorerne sender et radiosignal med data til TPMS styreenheden, som viser informationen i bilens display.

Fordele:

  • Kan måle det aktuelle dæktryk og dæktemperatur
  • Mulighed for at måle dæktryk inden bilen kører
  • Kan bruges til lavprofil og Runflat
  • Den reagerer hurtig ved udsving
  • Mulighed for Smartphone app

Ulemper:

  • Det kan være nødvendigt, at programmere sensorer
  • Der er risiko for at beskadige sensorer ved dækskifte
  • Der er behov for ekstra sensorer til vinterfælgene
  • Risiko for at sensorerne slides/beskadiges ved brug

Der findes også eksempler på direkte systemer, hvor sensoren er monteret i midten af fælgen eller bygget ind i dækket, men disse systemer er ikke så udbredte endnu.

Hvis din bil har direkte TPMS, så skal du være opmærksom på følgende:

  • Når der skiftes mellem sommer- og vinterhjul skal hvert hjuls tryksensor kontrolleres med hensyn til kodningen, ligesom batteriets tilstand i alle sensorer skal kontrolleres.
  • Hvis du køber nye hjul skal der købes nye sensorer, som skal kodes for at passe til bilen. 
  • Hvis din bil har indirekte TPMS, så skal du normalt kun foretage dig noget, hvis lampen lyser i TPMS advarselslampen. I så fald kan der være tale om en punktering, eller et mindre tryktab i et eller flere hjul, eller blot en fejlmelding. Kontroller i så fald dæktrykket på alle fire hjul og tryk på SET-knappen på instrumentbord eller i handskerummet (eller anvend bilens informationsmenu) for at nulstille systemet. Lyser advarselslampen igen, er der formentlig tale om en utæthed på et eller flere dæk eller en systemfejl. Mål igen dæktrykket og søg evt. hjælp på værkstedet.

 DELTAG I AFSTEMNING: Hvor tit tjekker du dit dæktryk?

TPMS på både sommer- og vinterhjul

TPMS er obligatorisk og er en del af din bils sikkerhedssystem, så det skal altid være funktionsdygtigt. Du skal være opmærksom på, at hvis du har købt en ny bil med TPMS, så skal systemet virke på både vinter- og sommerdæk. Hvis bilen har sensorer monteret i fælgen, kan det give dig en ekstraomkostning på i gennemsnit 300 til 500 kr. pr. hjul, når du skal have nye. Får du vinterdæk med som ekstraudstyr, når du handler fabriksny bil, så husk at sikre, at de er med TPMS. Når du skifter mellem sommerdæk og vinterdæk, kan det desuden betyde, at hjulene skal kodes.

Ved punktering

Hvis du punkterer, er det en ulempe at bruge det såkaldte lappekit, der ligger i mange biler i dag. Skummet der sprøjtes ind i dækket, kan risikere at ødelægge trykcensoren i TPMS-ventilen. Det ville i så fald betyde, at du skal have monteret en ny ventil, som skal kodes. Du bør i stedet tilkalde vejhjælp.

Indregisteret før 1. november 2014

Er bilen indregistreret før 1. november 2014 og har TPMS er det ikke et krav, at det er funktionsdygtigt. Du kan altså vælge at købe vinter- eller sommerdæk uden TPMS, selv om bilen er født med funktionen. FDM anbefaler dog, at du bruger TPMS, da det er et sikkerhedssystem.

Manglende TPMS

Trafikstyrelsen har givet dispensation til, at enkelte restbiler må sælges efter 1. november 2014 trods manglende TPMS. For at bilen er lovlig, er det dog et krav, at denne dispensation er noteret i Det digitale Motorregistret samt at du har fået oplysningen af forhandleren inden eller ved købet af bilen.

Ikke oplyst om manglende TPMS:

Hvis du ikke er blevet oplyst om den manglende TPMS, udgør det en mangel. Du kan i dette tilfælde kræve et passende afslag af forhandleren for den manglende TPMS. Kontakt FDM hvis du ønsker nærmere vejledning i forbindelse med at gøre et krav gældende mod forhandleren om manglende oplysning af TPMS.

FDM anbefaler om dæk:

 

Sommerdæk til bilen

Vinterdæk til bilen

Alle FDM artikler om dæk

SE OGSÅ: Få medlemsrabat på nye dæk  

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr

VIND
MED FDM

TEST OG VIND

Er du en fremtidssikret bilist?

LÆS MERE

Få bilnyheder, viden og tilbud fra FDM direkte i din mailboks. Tilmeld dig og bliv opdateret.