Medlemskab + vejhjælp og førstehjælpstaske

Få tryghed på vejen med FDM vejhjælp til en fordelagtig medlemspris

Test af vinterdæk 2014 - Kæmpe forskel på vinterdæk

Test af vinterdæk 2014. Foto: ADAC

Se dig for, når du skal bestille nye vinterdæk til din bil. Der er nemlig enorm forskel på, hvor godt de forskellige dækmærker passer til en dansk vinter

Endnu er det ikke blevet lovpligtigt at køre med vinterdæk i Danmark. Men vil du også i vinterføre kunne bremse og styre bedst muligt og have fuld gavn af ESC-systemet i tilfælde af en begyndende udskridning, så er der ingen vej uden om vinterdæk.

Det viser erfaringerne fra tidligere vintre og resultaterne fra en sammenlignende FDM-test af sommer- og vinterdæk. Her er der en meget tydelig sikkerhedsmæssig gevinst ved at køre på vinterdæk i vinterhalvåret. Og dertil kommer de stærkt forbedrede muligheder for i det hele taget at komme frem.

Så i stedet for at spørge, om du skal købe vinterdæk, bør du hellere spørge: Hvilke dæk skal jeg købe? Og er du ikke helt overbevist om vinterdækkenes fortræffeligheder og overvejer helårsdæk i stedet, så er spørgsmålet: Er helårsdæk en god løsning?

Det er disse spørgsmål, vi har sat os for at finde svarene på i dette års test af vinterdæk.


Meget store forskelle

Testen viser markante forskelle mellem de bedste og de dårligste dæk. De kendte dækproducenter som Continental, Bridgestone, Dunlop og Michelin stiller op med dæk, der er suveræne set med danske øjne. De byder på gode egenskaber på våd vej, hvilket er vigtigt for kørsel i den ofte våde danske vinter, og de er desuden gode, når vinteren for alvor viser tænder.

Goodyear er i øjeblikket i gang med at forny sine vinterdæk, og de nye nåede desværre ikke frem til dette års test af vinterdæk. 

I den anden ende af skalaen finder vi dæk, der ikke er egnede til danske forhold. De er ofte gode til kørsel i sne, men komplet uegnede til kørsel på våde veje, og derfor dumper de i vores test.

Helårsdæksom alternativ 

Vi har også testet, om helårsdæk kunne være et godt alternativ. Egentlig havde vi testet seks forskellige dæk, men de nye helårsdæk fra både Goodyear og Hankook er udskudt til 2015, og vi kunne derfor ikke sikre os, at produktionsdækkene modsvarede dem, vi havde testet.

De fire tiloversblevne helårsdæk skuffede mere eller mindre. Ingen af dem kan betegnes som et godt alternativ til at skifte mellem sommer- og vinterdæk, og det er derfor kun i begrænset omfang, at disse helårsdæk kan benyttes herhjemme.

Testvinderen passer til danske forhold

I årets dæktest har vi set på tre dækstørrelser. Først den lille klasse med dæk i størrelsen 175/65 R14, der passer til biler som f.eks. Hyundai i10 og VW Up-trillingerne. I denne kategori vinder Continental TS850 suverænt. Det er første gang, at dette dæk kan fås i denne dækstørrelse.

Næste størrelse er 195/65 R15, der findes på biler som VW Golf, Peugeot 307/308, Kia Ceed og Skoda Octavia. Her er det igen TS850 fra Continental, der løber med sejren. Det er et godt eksempel på, hvordan en stor producent har valgt at konstruere et dæk, der på næsten perfekt vis matcher de krav, vi i Danmark stiller til et vinterdæk.

Tredje dækstørrelse omhandler de fire testede helårsdæk, og desværre var der ingen af de fire dæk, der var så gode, at vi vil smykke dem med prædikatet „Testvinder”.

Vælg dit eget dæk

Med i alt 27 vinterdæk og fire helårsdæk i denne test er det let at miste overblikket, og man kan derfor let foranlediges til blot at vælge det dæk, der vinder testen. Det er der ikke noget galt i, men ligesom med biler er det ikke altid testvinderen, der passer til ens egne behov. Det er derfor en god idé at dykke ned i testresultatets detaljer for at finde frem til lige det dæk, der passer bedst til ens behov.

Nogle dæk er bedst på tør og våd vej, og andre har en lav rullemodstand, hvilket leder til et lavere brændstofforbrug, mens andre dæk kan brillere med et lavt støjniveau. Under alle omstændigheder vil vi dog anbefale, at man vælger et dæk, der har klaret sig godt på våd vej, da det kort og godt handler om sikkerhed.

LÆS MERE: Vinterdæk til bilen

LÆS MERE: Find de rigtige dæk

LÆS MERE: Få skiftet til vinterdæk til medlemspris

SE OGSÅ: Få medlemsrabat på nye dæk  

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr

VIND
MED FDM

TEST OG VIND

Er du en fremtidssikret bilist?

LÆS MERE
Gavekort 10.000 kr.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og vind et rejsegavekort til en værdi af 10.000 kr.