Medlemskab + vejhjælp og førstehjælpstaske

Få tryghed på vejen med FDM vejhjælp til en fordelagtig medlemspris

Test af sommerdæk 2013

FDM test af sommerdæk 2013

Nye krav til mærkning har fået dækproducenterne til at lancere egentlige regnvejrsdæk. Det viser årets store dæktest, hvor vi har set nærmere på 36 af de nyeste sommerdæk i 15 og 17 tommer. De fleste dæk er mere end godkendt, men nogle skal du køre langt uden om.

Der er virkelig sket noget med de helt nye dæks egenskaber. Fra at have haft fokus på sportslige egenskaber og slidstyrke er det i dag egenskaberne på våd vej og dækkets rullemodstand, som dækproducenterne lægger vægt på.

Rullemodstanden har direkte indflydelse på bilernes brændstofforbrug, og i takt med at bilproducenterne slås for at mindske brændstofforbruget med blot få dråber, er såkaldte „grønne dæk” blevet højeste mode. Den reducerede rullemodstand må dog ikke kaste et dårligere vejgreb af sig, så derfor er der også fokus på vejgrebet – særligt på våd vej. Det skyldes, at netop egenskaberne på våd vej er med på den „varedeklaration” i form af en dæklabel, som EU kræver skal sidde på alle nye dæk.

Denne test viser dog, at man ikke bare kan lade sig rådgive af denne label. Der er ikke helt sammenhæng mellem den omtalte label og vores resultater, og her vælger vi at stole mest på vores egne resultater. Helt hen i vejret er de dog ikke.

I dæktesten kan du læse mere om, hvilken bedømmelse (fra A til G) i kategorierne rullemodstand og egenskaber på våd vej dækkene har fået .

Læs mere om EU-mærkning her

Mange helt nye dækmærker

I årets dæktest har vi set nærmere på den meget populære dækstørrelse 15 tommer samt de efterhånden ret udbredte 17-tommersdæk. De små er typisk fabriksmonteret på en VW Polo og lignende biler, mens 17-tommersdæk sidder på mange større biler enten som fabriksmonteret størrelse eller på de populære alufælge, som mange bilejere eftermonterer. Vi har valgt at teste 17-tommersdækkene på en Skoda Octavia.

I begge tilfælde er feltet præget af de mange dæk, der enten er helt nye og netop er kommet på markedet i år, eller som er modifikationer af eksisterende dæk. Blandt 15-tommersdækkene er det netop den modificerede udgave af Michelin Energy Saver, der vinder testen. Det dæk kendes på det lille +, der er hægtet på navnet.

Lige efter følger tre dæk, der faktisk er lige gode, og som derfor kommer ind på en delt andenplads – blot opstillet i alfabetisk orden. Her er det det samlede resultat, der er lige – dækkene klarer sig stadig lidt forskelligt i de enkelte undergrupper, og det kan man se på de næste sider. Blandt de større 17-tommersdæk kommer det helt nye Continental SportContact 5 ind på en flot førsteplads med den opdaterede udgave af Goodyear Eagle F1 lige efter.

I alle tilfælde er det i høj grad egenskaberne på våd vej, der afgør, om et dæk klarer sig godt. Det skyldes den vægtning af delresultaterne, vi har valgt. Egenskaberne på våd vej indgår i det samlede resultat med 40 procent. Det betyder, at et dæk kun kan klare sig godt samlet set, hvis det klarer sig godt på våd vej. Omvendt er gode egenskaber på våd vej ikke lig med en god placering. De andre egenskaber skal også være mindst gennemsnitlige for at sikre en fin samlet placering. Selvom en sådan test ender op med en testvinder, er det ikke nødvendigvis kun dét dæk, der er godt for alle bilejere. Mange af de andre producenter klarer sig også flot, og det er derfor et spørgsmål om, hvilke krav man stiller til sit dæk, der afgør det endelige valg.

I boksene til højre kan du læse mere om resultaterne for hvert enkelt dæk, og du kan på den måde finde din egen vinder, hvis du har særlige kriterier, du lægger vægt på. Her kan du også læse tidligere test med andre dækstørrelser, hvis din bil anvender andre størrelser end dem, vi har testet i år.

Vælg dæk ud fra bilens og dit behov

Når FDM rådgiver om valg af dæk, er det ikke nødvendigvis dækvinderen, vi peger på som bedste køb. Ofte er dækvinderen det mest avancerede dæk på markedet og dermed også et af de dyreste dæk. Det er som regel et godt valg, hvis man har en ny bil, der også i praksis kan få fordel af det avancerede dæks egenskaber. Har man derimod f.eks. en 10 år gammel bil, der ikke kører så meget, så kan det være en udmærket løsning at vælge et af de mere økonomiske dæk fra den midterste gruppe.

FDM fraråder dog altid, at man køber dæk fra discountgruppen. Igen i år viser denne test, at de billige dæk fra de fjerne lande på ingen måde er pengene værd. De er for ringe med hensyn til sikkerhed og burde egentlig slet ikke være på markedet. Så kør venligst uden om de dæk, næste gang du skal have dæk på din bil.

Af Søren W. Rasmussen i samarbejde med ADAC

FDM anbefaler også om sommerdæk:

 

Lad FDM skifte dine hjul
Sommerdæk til bilen
Video: Sådan vælger du de bedste sommerdæk 
Alt om dæk på fdm.dk 

 

 

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

6 kommentarer

  Opret ny kommentar
Rediger
 |  Skrevet af: Paw A. Jensen
Quoting: Ole Jensen
#6Nu er det jo desværrer sådan at pris og kvalitet hænger sammen. Og snak om at hvor de forskellige fabrikater er fremstillet, er da fløjtende lige meget. Om dækkene er fremstillet i Kina, Polen, Mexico eller Tyskland har da overhovedet ikke noget at gøre med dækkets kvaliteter. De anerkendte mærker slækker da ikke på kvalitetskravende, bare fodi de ikke er lavet i deres oprindelsesland. Og ja jeg er pære dansk, men tyskerne laver kvalitets produkter, det kan man ikke tage fra dem. ( Jeg Kører Citroen med Michelin, begge Franske). Hvis man mener at Continental er direkte farlige i regnvej, bør man nok sætte hastigheden ned og køre efter omstændighederne. Jeg syntes også at "kvalitets" mærkerne er dyre, men man får hvad man betaler for. Mine sommer dæk er pt Michelin Primacy HP 215/60/16, og efter sommerens tur til Frankrig med CV. runder de 50.000 km, og skal derefter udskiftes, det tror jeg ikke at nogle at de såkaldte "billige dæk" ville klare til nærmelsesvis.
Rediger
 |  Skrevet af: Rene Sørensen
#5Enig med Ole Jensen.

Har været mange forskellige "eksotiske" dækmærker igennem, alt fra pirelli som var ædt op efter 10.000 km, til continental som var livsfarlige på våd vej, samt nogle kina dæk, som var livsfarlige på både våd og tør vej. Jeg har haft Nokian dæk, som var fantastiske, og ved næste dækskifte, var et sæt fuldstændig magen til, fuldstændig ubrugelige.

Mærkesnob eller ej, så havner jeg faktisk altid tilbage ved Michelin, som jeg har haft både sommer og vinter de sidste mange år. De er ikke testvindere, men kvaliteten er altid den samme. De er lidt dyre, men man ved hvad man får. Nogle gode dæk, hver gang.
Rediger
 |  Skrevet af: Ole Jensen
#4Glem alt om ADAC's dæktest. Den har ingen hold i virkeligheden. Typisk tyske test, de er så glade for mærke(snob)varer. De roser deres egne produkter til skyerne hvis de hedder VW, Opel, BMW, Mercedes. Det samme med dæk, bare de hedder det rigtige er de pr. automatik gode. Den virkelige verden er anderledes. Jeg har i 25 år levet af og i bilbranchen med salg og reparation af alle bilmærker, også dæk. Jeg har monteret masser af Michelin dæk lavet i Polen, Ungarn, Spanien, Rusland mm. Continental dæk til flere tusinde kroner stykket i specielle størrelser til store BMW'er lavet i Mexico o.s.v...... Det samme med reservedele. "Originale" reservedele til tyske biler lavet i Korea, Indonesien, Kina, Mexico, m.m. Jeg har set topstykker fra Audier hvori der står made in Mexico....! Omvendt har vi solgt discountdæk lavet af Bridgestone/Firestone som folk har rost til skyerne....... Jeg har selv kørt på Continental Contact Sport som var direkte farlige i regnvejr, jeg har kørt på Pirellidæk som efter få tusinde km. hylede og larmede så de måtte skiftes ud. Det jeg forsøger at fortælle, er at der absolut ingen sammenhæng er mellem navn, pris og kvalitet. Mærkesnobberi trives derimod i stor stil......
Rediger
 |  Skrevet af: Michael Muurman...
#3Jeg har lidt samme problem som Esben Jeg har en Skoda Fabia Combi fra '06 som har originale 16" alufælge på med 205/45 R16, og de dæk som ligger godt i begge test for 15" og 17" fåes ikke i 205/45 R16, hvad skal jeg så gå efter?

Mener først det er Goodyear EfficientGrip i 15" testen som passer og Michelin Eagle F1 Asymmetric 2( som hedder noget andet til min dæk str.) samt Dunlop Sport Maxx RT som laves i den størrelse, af de dæk som ligger i toppen af testen.

Men hvilken skulle man vælge af testene, hvilken test er mest brugbar når jeg køre 16"?
Rediger
 |  Skrevet af: Esben S. Nielsen
#2Jeg plejer at kigge meget efter FDMs dæktest, men jeg syntes at det er frusterende at man ikke sikre at der er en test i de gænse fælg størrelser, 15" 16" og 17"
Det kunne tyde på at der er en del forskel på dækkene, Vinderen i 17" kan ikke fåes i 16" og nr. 2 i 17" får et noget ringere resulttat i 15"
De 16" dæk der var bedst i 2012 er ikke på dæk leverandørenes liste!
Så reelt står jeg på bar bund, med hensyn til valg af dæk!
Rediger
 |  Skrevet af: Eigil Sørensen
#1Hvad skete der lige med topscoreren fra 2010 ? http://www.fdm.dk/daek/pirelli-cinturato-p7-w Er det blevet så meget ringere på bare 3 år i forhold til konkurrenterne - eller har pointgivningen flyttet sig på grund af at de nye dæk er bedre ? Testvinder i 2010 både i størrelsen 185/65R15 og 225/45/17

samlet vurdering våd vej 2010: 2,2

samlet vurdering våd vej 2013: 2,7

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr

VIND
MED FDM

TEST OG VIND

Er du en fremtidssikret bilist?

LÆS MERE
Gavekort 10.000 kr.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og vind et rejsegavekort til en værdi af 10.000 kr.