Meld dig ind i dag og bliv godt kørende Lige nu får du 20% rabat første år
(Normalpris 640 kr. om året)

Test af sommerdæk 2011

FDM test af sommerdæk 2011

Billige dæk fra mere ukendte mærker dumper igen i ADAC og FDM's store årlige test af sommerdæk. Dækkene klarer sig elendigt på våd vej, og et enkelt eksploderede ligefrem under testen. Det får FDM til helt at fraråde køb.

De billige dæk fra ukurante, ofte asiatiske, producenter gør sig igen uheldig bemærket i en stor dæktest. Mens flere af dem klarer sig godt på tør vej, dumper de på våd vej. Men også den vigtige hastighedstest viste sig at være en afgørende faktor. Det kinesiske dæk fra Chengshan, der også er testens billigste, eksploderede ligefrem under denne test. 

Se også tidligere dæktest

Se testen i pdf-format, som den så ud i Motor

”Den seneste test illustrerer med al tydelighed, hvorfor FDM advarer mod den her type dæk. Prisen kan ofte være tillokkende, men når det gælder deres egenskaber på især våd vej, dumper de med et brag. At et enkelt tilmed eksploderer under testen bør få alle advarselslamper til at blinke. Vi fraråder i hvert fald direkte et køb,” siger bilteknisk redaktør på Motor, Søren W. Rasmussen.

Sommerdæk er modsat vinterdæk skabt til at køre på tørre veje med høj hastighed og med et minimalt slid. Et krav de fleste producenter i dag kan leve op til. Værre ser det ud, når det handler om, at dækket samtidig også skal have gode egenskaber på våd vej.

Store forskelle på våd vej

”Det er på våd vej, det bliver kritisk, og vi ser de store forskelle. Men i et ofte vådt land som Danmark, er det en egenskab, man skal holde ekstra øje med, når man køber dæk. Eksempelvis viste testen, at når to ens biler monteret med henholdsvis de bedste dæk og ringeste dæk bremses på våd vej fra 80 km/t, så passerer bilen med de ringeste dæk det punkt, hvor den anden holder stille med 46 km/t”, siger Søren W. Rasmussen.

Det er FDM og de øvrige europæiske bilklubber, som i fællesskab står bag testen af et udvalg af årets ’kollektion’ af sommerdæk. I alt 33 dæk i to forskellige størrelser, som passer til de mest populære biler i Danmark.

Lige nu er et godt tidspunkt at købe sommerdæk

Og selv om alle tanker om forår, højere temperaturer og sommerdæk kan synes langt væk, bør man allerede nu overveje, hvornår bilen skal have nye sommerdæk.

”Selv om man måske synes, man lige har sat nye og gode vinterdæk på bilen, skal man stadig huske at skifte til sommerdæk, når vinteren slipper sit tag, og foråret tager over. Det handler om, at dækket skal have de egenskaber, der passer til årstiden. Skal man ud og købe dæk, kan man ligeså godt gøre det nu. Dels undgår man, at de dæk, man vil have, er udsolgt, dels undgår man den travlhed, der altid opstår, når alle skal have skiftet dæk. Endelig skal man huske, at man nemt kan spare en del, ved at forhøre sig hos flere forhandlere, inden man køber,” siger Søren W. Rasmussen.

Se også tidligere dæktest

Se testen som i bladet

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

Rediger
 |  Skrevet af: Niels Borg
#1Jeg er nu logget ind - men jeg kan ikke se sommer-dæk-testen som i bladet!
Niels Borg

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr

VIND
MED FDM

TEST OG VIND

Er du en fremtidssikret bilist?

LÆS MERE
Køb bil med FDM

Få e-bog med gode råd om bilkøb fra FDMs eksperter.