Test af autostole: Find de bedste og mest sikre autostole her

Her får du overblik over alle FDMs tests af autostole fra de seneste år, så du kan finde en god og sikker autostol, der passer til dit barn og din bil.

Her kan du se FDMs tidligere test af autostole
Viden

Dit barn skal selvfølgelig sidde både behageligt og sikkert, når I kører bil. Derfor er det vigtigt at vælge den rigtige autostol. Men det kan være svært at finde den rette autostol. 

Der er stor forskel på de bedste og dårligste autostole på markedet. Og prisen afspejler ikke altid kvaliteten. Derfor tester FDM hvert år en række af de mest populære autostole grundigt. Vi tester naturligvis først og fremmest, hvordan stolen beskytter i tilfælde af uheld. Men vi tester også, om stolene indeholder skadelige stoffer, og om de er lette at montere og betjene i hverdagen.

FDM udfører testarbejdet i samarbejde med andre europæiske bilklubber. 

Find autostol med vores søgemodul

Brug vores søgemodul til nemt at finde en autostol, der matcher jeres behov. 

Søg autostol

Herunder finder du links til alle vores seneste artikler om autostoletest:

Illustration af underoverskriftHvordan læser du vores testresultater? 

Vi giver autostolene stjerner. Modtager en stol 4-6 (grønne) stjerner, er den "god" eller "meget god". Modtager en stol 3 (gule) stjerner, vurderer vi, at den "tilfredsstillende". Modtager en stol kun 2 (røde) stjerner eller derunder, er stolen så ringe, at FDM fraråder køb.

Ud over et antal stjerner, så modtager hver stol også en talkarakter. Denne karakter er baseret på den tyske karakterskala, hvor 0,5 er bedst og 5,5 er dårligst. Det vil altså sige, at jo lavere talkarakteren er, jo bedre har stolen klaret sig i testen.

Illustration af underoverskrift

Passer autostolen til din bil og dit barn?

På hver af de testede stole kan du læse flere fakta om stolen og finde ud af, om autostolen er et godt match til dit barn og din bil. Du kan naturligvis se, hvilken størrelse barn stolen er beregnet til. FDM anbefaler, at du til enhver tid overholder de vægt- og størrelsesanvisninger, som autostoleproducenten har angivet for netop din autostolemodel for at sikre, at autostolen beskytter dit barn bedst muligt.     

Du vil også i testomtalen kunne se om stolen er beregnet til at blive monteret med sele og/eller i isofix-beslag (isofix-beslag er små metalbøjler, der er fastmonteret på bilens karrosseri, og sidder mellem sæde og ryglæn på bilens bagsæde), om den er beregnet til at blive monteret fremadvendt eller bagudvendt, eller evt. begge dele (kombistol), hvor let den er at håndtere/montere i hverdagen osv.

Illustration af underoverskriftSådan finder du test af en specifik autostol

Hvis du søger testresultater på en specifik autostol, så kan du med fordel klikke dig igennem vores tidligere test, hvis du ikke finder den i den mest aktuelle test.

Autostolene i tidligere test (fra 2021 og tidligere) er først arrangeret efter, hvilken børnegruppe de er rettet mod. Dernæst efter hvor mange stjerner, de er blevet tildelt. Herefter står autostolene arrangeret efter producentnavn i alfabetisk rækkefølge.

Vi tilstræber at have testresultater for langt de fleste autostole, der er tilgængelige på det danske marked. Der kan dog være enkelte autostole, det er muligt at købe i Danmark, der ikke er medtaget i vores test.

Hvor kan du købe autostole?

Husk, at du på FDMshop.dk kan finde et bredt udvalg af gode og sikre autostole, samt andre kvalitetsprodukter til bilen.

Besøg FDMshop.dk