Få hjælp ved uenighed i privat bilhandel

Få hjælp af en upartisk mediator

Er du blevet uenig med din modpart i en privat bilhandel, kan der være hjælp at hente hos FDM. FDM tilbyder mediation mellem parterne.

Det sker af og til, at der opstår en tvist, når to private handler bil med hinanden. Bilen er måske ikke i den stand, du troede, eller der er behov for en dyr reparation kort tid efter handlen.

Intet klagenævn

Der er ikke noget klagenævn du kan gå til, når der er tale om privat bilhandel. Kan I ikke blive enige, har I som udgangspunkt kun mulighed for at indbringesagen for domstolene. Dette kan være en dyr, tidskrævende og besværlig proces, der ofte ikke står i forhold til tvistens værdi.
FDM kan ikke rådgive direkte i en sådan tvist, da FDM potentielt kunne være rådgiver for begge sagens parter. I stedet kan FDM tilbyde mediation imellem sagens parter.

Mediation mellem parterne

Mediation er en hurtig og direkte måde at søge at løse tvister på. Tvisten løses gennem forhandling. Forhandlingsprocessen bistås af en upartisk mediator fra FDM, der inspirerer parterne til både at beskrive problemet, drøfte individuelle løsningsbehov og hjælper til at formulere en løsningsmodel.
Under mediationen, kan FDM ikke give rådgivning til nogle af sagens parter. FDM's rolle i mediationsforløbet vil alene være upartisk mediator.
Mediation kræver, at begge sagens parter er indforstået med at løse tvisten på denne måde. Begge sagens parter skal således også forpligte sig til at følge den løsning, man finder frem til.

Processen

Begge parter skal skrive under på en erklæring om, at man ønsker mediation i sagen. Herefter vil FDM sørge for at der bliver aftalt et møde, hvor mediationen skal foregå. Stedet kan være hos en af sagens parter eller et neutralt sted, fx på en af FDM's adresser.
Inden mødet kan det være nødvendigt, at bilen testes på et af FDM's testcentre, for at sikre dokumentation for sagen. Inden mødet afgør FDM om dette er nødvendigt.

På mediationsmødet vil en repræsentant fra FDM være upartisk mediator og få sagens parter til at indgå en aftale om sagens løsning. Inden mødet afsluttes, skal begge parter ved underskrift acceptere det aftalte.

Mediation hos FDM forudsætter, at du er medlem af FDM. Ønsker du mediation i din tvist i en privat bilhandel, skal du kontakte FDM's Rådgivning. 

FDM anbefaler også om privat bilhandel:

 

Kontakt FDMs rådgivning

Når du køber bil privat
 

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater


Back to top