Motor mener: Toyota Verso har fået en europæisk overhaling, der både strammer design, køreegenskaber og forbrug op. Der er dog enkelte skønhedspletter.
Toyota Verso er en af de stille eksistenser blandt de rummelige, syvpersoners familiebiler, men multibilen blev dog den fjerde mest solgte af sin slags sidste år. Verso, der stammer fra 2009, skulle gerne klare sig bedre i år, håber Toyota, når en faceliftet udgave kommer til Danmark til marts.
Der er i hvert fald sket en række fornuftige forbedringer ved ansigtsløftningen, som i øvrigt for første gang nogensinde for en Toyota helt og holdent er udviklet af Toyota i Europa – i det tekniske center i Bruxelles og i designcenteret i Nice.
Sidstnævnte har sørget for den nye snude, der giver bilen en tiltrængt skarphed og friskhed og får formgivningen rettet ind til det nye Toyota-design, der senest og mest markant er kommet til udtryk hos Auris.
Derimod er det uforståeligt, at de europæiske designere af ni forskellige nationaliteter ikke har opdaget, at baglygterne med deres gennemsigtige plasticstil virker billige og har været passé i årevis.
Bedre køreegenskaber i Toyota Verso
Nuvel, der er også sket betydelige tekniske opdateringer – i alt er 470 dele udskiftet. Toyota siger, at der er gjort meget for at reducere støj og vibrationer, og Motors første tur i nyheden indikerer, at der er noget om snakken. Bilen er ganske tyst, men selv om den har fået nye, mindre sidespejle for at forbedre aerodynamik og mindske støj, kommer der en del vindsus fra hjørnestolperne ved almindelig motorvejsfart.
Køreegenskaberne er strammet op på en velvalgt måde. Den elektriske servostyring er gjort mere præcis og affjedringen justeret i retning af en mere dynamisk kørestil, men det lader ikke til, at det er gået ud over komforten.
Længere på literen i Toyota Verso
Motorprogrammet er som hidtil med to benzin og to diesel. 1.8 benzin og 2.0 diesel ventes at blive de klart foretrukne blandt danskere købere. Særligt 2.0 diesel har fået en større overhaling af teknikerne i Bruxelles. De har pillet ved indmaden, så vibrationerne er reduceret, og de har bragt brændstofforbruget ned, så den går fra at kunne køre 18,9 til 20,4 km/l.
Faceliftet indebærer også bedre materialer nogle steder på instrumentbordet. Hvorvidt en del kromagtig pynt er en visuel forbedring, må være en smagssag. Toyotas integrerede og ikke særlig dyre „Touch”-system med musikstyring, integration af telefon samt mulighed for navigation tilbydes nu til også Toyota Verso.
Faceliftet har desværre ikke betydet, at blinklyset er blevet af den europæiske „komfort”-type, hvor én berøring giver tre blink ved vognbaneskift. Men funktionen kan tilkøbes.
Toyota Verso fås fortsat med valg mellem fem og syv sæder, og i begge tilfælde er der tre gode enkeltsæder på anden række, og gulvet er helt plant.
Priserne forventes at fortsætte stort set uændret.








Autohjælp
Billån
Rabat på bilsyn og biltest
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik
Kommentarer til: "Toyota Verso - friskere familieflytter"
Opret ny kommentarToyota Sportvan fra 2002, diesel har jeg haft og har stadig problemer med trækkraften der varierer, nok er det ikke en racerbil, men der er meget forskel på trækkraften. motorikonent kan tænde ved acceleration op over 2400 omdr. for derefter yder motoren mere, også med campingvognen på slæb. Det har ikke været mulig at få hjælp fra FDM´s prøvestation inden garantien på 3 år udløb, ej heller hos Toyota eller forhandler. Ved sidste eftersyn hos Toyota værkstedet Lysen i Næstved kunne mekanikeren ikke justere turbotrykket, derfor udskifte den elektroniske regulator, uden virkning kun at jeg betalet et par tusinde ekstra, efterfølgende anbefalede Toyota Danmark at udskifte Turboen. Det er mange penge ekstra, derfor venter jeg og holder omdrejningerne under 2400.
med venlig hilsen
Heine Laursen
Bilen kører fantastisk uanset om det er til Italien på sommerferie med tre personer og tagboks eller om jeg blot skal til og fra arbejde(ca 55 km hver vej) her hjemme. Er god ved hurtig kørsel på rene, tørre veje om sommeren eller på våde/snedækkede veje om vinteren.
Den er godt tung og står godt fast og trækker igennem helt nede fra og gerne i det fantastiske 4. gear.
Har den sidste tid gået og overvejet om det er snart, der skal ske forandringer i billivet. Så det passer mig rigtig godt at læse, at FDM´s eneste bekymringer er det gamle design på baglygterne og det manglende komfortblink.