Prisen på benzin og diesel før afgifter (producentprisen) er meget følsom over for ændringer i udbuddet og efterspørgslen. Uro i Mellemøsten, udmeldinger om produktionen fra OPEC eller høj vækst i Kina kan påvirke benzinpriser på både kort og langt sigt. Alene ændringer i det forventede fremtidige udbud af olie kan resultere i spekulation. Det presser dagsprisen på brændstoffer op, da de investeringsvirksomheder der handler med fremtidig levering af olie, tager en risikopræmie for at være sikker på at tjene penge. Producentprisen på brændstof baseret på olie afregnes i amerikanske dollar. Derfor vil ændringer i dollarkursen også påvirke de aktuelle benzinpriser ved standerne.
Værditab største udgift
Prisen på brændstof er den mest direkte omkostning ved at anvende en bil. Men for de fleste biler, er det ikke den største udgiftspost. Her udgør værditabet på bilen en større andel af budgettet. Men i og med du først opdager værditabet, når du sælger din bil, mærkes benzinpriser mest direkte i bilbudgettet.
Brændstof op til en fjerdedel af bilbudgettet
Afhængigt af brændstoføkonomi og årlig kørsel udgør udgifterne til brændstof typisk ca. 20-25 pct. af de samlede omkostninger ved at holde bil. Og en stigning på en krone i brændstofprisen medfører en stigning i de månedlige udgifter på ca. 100-150 kr. - igen afhængigt af brændstoføkonomi og årlig kørsel.
Afgifterne på benzin og diesel
Både benzin og diesel er belagt med betydelige afgifter. Hvis der ikke var afgifter på benzin, ville den pt. kunne sælges til ca. 5 kr. (uden afgifter, men inklusive bruttoavance til olieselskabet (januar 2011)). Herudover bliver der lagt energi- og CO2-afgifter oven i benzinprisen og til sidst moms. Dermed bliver prisen mere end fordoblet fra de 5 kr. til 11,68 kr.
Diesel billigere end benzin
Diesel slipper billigere i afgifter end benzin. Her udgør energi- og CO2-afgifterne kun 2,88 kr./l. Så selvom producentprisen på diesel faktisk er næsten 50 øre højere end på benzin er prisen du betaler som forbruger alligevel over en krone lavere fordi afgifter og moms er lavere. En del af brændstofbesparelsen betaler du som dieselbilejer dog tilbage til staten i form af udligningsafgiften, når du betaler den halvårlige ejerafgift.
Diesel billigst i mange lande
Baggrunden for at have højere afgifter på benzin end diesel kan forklares dels ved at politisk ønske om at tilgodese erhvervslivet, og dels ved at undgå grænsehandel. De fleste andre europæiske lande har nemlig også højere afgifter på benzin end på diesel. Afgifterne er faste pr. liter, mens momsen er en værdibaseret skat og dermed påvirkes af ændringer i producentprisen. Så selvom energiafgifterne fordyrer forbruget af brændstof betragteligt, er de også med til at tage toppen af prisudsvingene.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik









Har jeg ret heri???