Det vidtforgrenede slotsanlæg er opstået trinvis gennem 1700-tallet under medvirken af datidens bedste danske arkitekter. Typisk for den franskinspirerede barokstil indgår slottet i en arkitektonisk helhed med den omgivende have.
Inspiration fra Versailles
Fredensborg Slotshave er et af Danmarks største historiske haveanlæg. De lange lige alléer, som udgår fra slottet i stjerneform, er et træk fra havens oprindelige franske barokstil. Alléerne blev genskabt i 1970'erne til 1990'erne som et dansk eksempel på den pompøse stil, som kendes fra Versailles ved Paris.
Besøg i selve slottet:
Vi starter i Gardesalen, forsætter til bl.a. Harsdorff stuen, Frederik IV stue, Holdberg stuen, Røde Salon, Havesalen, Kuppelsalen, Barokspisestuen, Kirkegangen og endelig Slotskirken. Desuden er der kik ind i Gule Salon, Den kinesiske spisestue samt Prinsernes spisestue.
Imellem alléerne er der store skovpartier med slyngede stier fra slutningen af 1700-tallet, hvor stort set alle barokhaver skulle omlægges til romantisk stil. En særlig attraktion i haven er barokanlægget Nordmandsdalen med ca. 70 skulpturer af norske og færøske bønder og fiskere. Anlægget blev genindviet efter omfattende restaurering i september 2002.
Den del af haveanlægget, som ligger nærmest slottet, er reserveret den kongelige familie men vises her frem under rundvisningen. Her kan man bl.a. besøge urtehaven, som leverer friske grøntsager til den kongelige husholdning, og et moderne orangeri, som blev indviet i 1995.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik









